Platform/DevOps Engineer

Onlineapotek — Denmark · Posted ~3 hours ago

🔓 Log in to save this job, tailor your resume & track your apply process — 7 days free, no card needed.

Log in to add to target list

Description

Vi skalerer platformen bag Danmarks største online apotek til næste niveau — cloud-native infrastruktur, GitOps og AI. Vil du være med til at forme rejsen? Om os Apoteka udvikler og driver platformen bag Apopro - Danmarks største online apotek. Platformen forbinder apotekersystem, lager, logistik og webshop end-to-end. Vores mål er at gøre medicin og sundhedsrådgivning lettere tilgængelig for alle. Vi måler succes både på vækst og på den forskel, vi gør for mennesker og samfund. Om rollen Du bliver en del af vores Pharm Engineering-team, der fokuserer på de centrale processer i apotekersystemet og ordrebehandling: ordrer, recepter, lager, tilskud og integrationer til sundhedssektoren. Som DevOps engineer er du grundlæggende software engineer, men med et særligt speciale i automatiseringer, infrastruktur, og i moderniseringen af vores arkitektur. Du får en central rolle i at drive, sikre og videreudvikle den platform og cloud-infrastruktur, som resten af udviklingen bygger på. Du behøver ikke opfylde alle punkter nedenfor for at søge — vi ser både på meget erfarne ansøgere, og på dem med et par års erfaring, som er sultne efter at udvikle sig videre ind i rollen. Har du mindre erfaring på nogle af de konkrete områder, men er hurtig til at lære nyt, nysgerrig og tror på, at du vil passe godt ind i teamet, vil vi meget gerne høre fra dig alligevel. Dine opgaver: De daglige opgaver kredser sig primært omkring: Drive og videreudvikle vores Kubernetes-platform: deploye, opgradere og operere clusters.Automatisk skalering (autoscaling) af VMs og containere baseret på load.Infrastructure as Code med Kubernetes samt GitOps, GitHub Actions og CI/CD.Automatisere manuelt arbejde frem for at akkumulere manuelle driftsopgaver — herunder med AI-værktøjer, hvor det giver mening.Være med til at forbedre vores udviklingsproces med AI-værktøjer og sætte de rette guard rails omkring dem.Observability og monitorering for at forbedre både performance og stabilitet.Have blik for omkostninger og effektivitet (FinOps) — ikke kun oppetid.Sikkerhed: håndtering af secrets, netværkssegmentering og kryptering, både at-rest og in-transit.Bidrage til teamets kvalitet igennem team-ritualer, reviews, tests og refactoring. Vi er i gang med en større modernisering af vores cloud platform, og her spiller du en nøglerolle: Migrere databaser — mellem forskellige hosts og i visse tilfælde fra én teknologi til en anden.Migrere fra .NET Framework 4.x til moderne .NET 10: SDK-style projekter og modernisering af afhængigheder.Dekomponere monolitter og store databaser til mindre services og databaser.Andre opgaver på platformens udvikling. Hvad vi leder efter: En engageret og nysgerrig platformsudvikler, med en god portion gå-på-mod og stærke evner.En team-player, der er service-minded og deler gavmildt ud af sin viden — både over for kolleger i og uden for eget team.God erfaring med Kubernetes operations: deploy, opgradering og drift af clusters.Godt kendskab til Linux, netværk og security groups/firewalls (private netværk, egress control, NAT/edge). Kendskab til Windows Server er en fordel, men ikke et krav.Erfaring med moderne cloud-native platforme og infrastructure-as-code værdsættes højt.Gode evner i .NET, C#, databaser og API'er er et plus, men ikke et hårdt krav — du er stadig udvikler i bund og grund. Andre teknologier i vores stak er bl.a. SQL Server, Redis, RabbitMq, Elastic og uCommerce/Umbraco.En automatiseringsfokuseret tilgang: du løser tilbagevendende opgaver med automatisering frem for manuelt arbejdeInteresse for at være med til at forme, hvordan vi som team bruger AI-værktøjer i udviklingsprocessen, herunder de guard rails der skal til for at gøre det sikkert og ansvarligt.En pragmatisk og inkrementel tilgang: du kan modernisere løbende, sideløbende med roadmap og feature-udvikling — ikke ved at fryse alt andet.Kritisk tænkende og interesseret i fortsat forbedring af både hvad vi laver og hvordan vi laver det. Du kan både løse komplekse opgaver selvstændigt og hjælpe resten af teamet med at forbedre vores system. Vi tilbyder: En vigtig rolle i et firma hvor din stemme kan høres.En spændende arbejdsplads med høj medarbejdertilfredshed, hvor de mange fagligheder i pharma, e-commerce, warehouse, og tech, arbejder sammen for en fælles sag.Gode udviklingsmuligheder – både personligt og fagligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi finder den rette kandidat. Stillingen er en fuldtidsstilling med reference til Engineering Manager, Jacob Bonde Larsen. Din arbejdsplads vil hovedsageligt være i Greve, men med fleksibilitet til at arbejde nogle dage på vores lokation i København eller hjemme.