Summary
✨ AI‑Generated
Join a product engineering team as a senior .NET backend developer, designing secure, scalable, and high-performance APIs with C# and modern .NET. Help establish a long-term architectural foundation, collaborate closely with mobile engineers and product stakeholders, and use AI-assisted development tools to accelerate prototyping, testing, and optimization for high-demand applications.
Highlights
Opportunity to build a new backend architecture from the ground up, influence long-term technical decisions, collaborate closely with product and mobile engineering teams, use modern AI coding tools, and develop systems designed for demanding traffic peaks.
Description
Vi søger en backend-udvikler til Product Engineering, der har lyst til at være med fra bunden – og som samtidig kan bygge løsninger, der holder, når belastningen topper.
Du bliver en del af et team, hvor app og backend arbejder som ét hold.
Her er der kort fra idé til kode, og du får mandat til at træffe de arkitekturvalg, der skal bære os de næste mange år.
Om jobbet
Som .NET-udvikler sidder du tæt på både app-udviklerne, produktet og forretningen.
Du kommer blandt andet til at:
Designe og udvikle skalerbare, sikre og hurtige API’er i C# og moderne .NETBygge det arkitektoniske fundament, der skal drive fremtidens spiloplevelserSikre fremdrift i app-teamet med mock-API’er og prototyper, mens den robuste løsning modnesBruge moderne AI-kodeværktøjer til at effektivisere boilerplate, test og optimeringSikre driftssikkerhed og performance i løsninger, der skal klare ekstreme spidsbelastninger
Om dig
Vi forestiller os, at du genkender dig selv i flere af nedenstående punkter:
Dyb .NET-ekspertise: Du er en stærk håndværker i C# og moderne .NET, og du forstår at bygge skalerbare, sikre og lynhurtige API’er.Frontend-empati: Du forstår, at dit API er fundamentet for app-oplevelsen.
Du tænker over latency og smarte payloads og bygger API’er, der gør livet let og hurtigt for den iOS-udvikler, der skal konsumere dem.Pragmatisk fremdrift: Du kender vigtigheden af at sikre fremdrift for dine aftagere.
Du leverer hurtigt mock-API’er og prototyper, der sikrer fremdrift, mens du bygger den langsigtede og robuste arkitektur under kølerhjelmen.Agentic AI-kompetence: Du har praktisk erfaring med – eller stor nysgerrighed for – at udnytte agentic workflows, prompt engineering og AI-værktøjer til at accelerere din kode- og udviklingsproces.Product Engineer-mindset: Du tænker som en Product Engineer.
Du koder ikke bare kravspecifikationer, men engagerer dig i brugerrejsen og forretningsværdien.
Om Product Engineering
Product Engineering er produktfokuseret, eksekverende, samarbejdsorienteret, autonom og ambitiøs.
Vi bygger for brugeren frem for systemets skyld, vi arbejder som ét team på tværs af app og backend, og vi har mandatet til selv at træffe de rigtige arkitekturvalg.
Ambitionen er driftssikre løsninger, der kan håndtere massiv skala.
Hvorfor Danske Spil?
Hos Danske Spil får du en ret unik mulighed: startup-viben ved at være med til at bygge et nyt, stærkt in-house app-udviklingsmiljø op fra bunden – men med skalaen, tyngden og volumen fra en af Danmarks største digitale forretninger.
Som backend-udvikler i Product Engineering bliver du ikke gemt væk i en silo.
Du sidder helt tæt på app-udviklerne og forretningen og får direkte indflydelse på det arkitektoniske fundament, der skal drive fremtidens spiloplevelser.
Du arbejder agilt og autonomt med moderne, AI-støttede værktøjer.
Det er den perfekte legeplads, hvis du motiveres af at bygge API’er, der både kræver høj fart og innovation i hverdagen, og som samtidig skal kunne klare ekstreme spidsbelastninger uden at blinke.
Vil du være med til at underholde danskerne?
Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 9.
oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Persson på jepe@danskespil.dk.
Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Overgaard Holm på MEHO@danskespil.dk.
Til glæde og til gavn
Du kender sikkert vores navn og nogle af vores spil.
Men ved du også, hvordan Danske Spil er til glæde og til gavn for hele Danmark?
Vi er markedsleder inden for lotteri, sportsspil og casino i Danmark – og det er staten og de store idrætsforeninger, DGI og DIF, der ejer Danske Spil.
Med andre ord ejer vi alle sammen Danske Spil.
Og med det ejerskab følger et særligt ansvar.
Et ansvar for at finansiere det idræts-, kultur- og foreningsliv, vi er rundet af.
Og et ansvar for at modarbejde spilafhængighed og sørge for, at det hele går ordentligt til.
Vores historie begyndte i 1948, da 20.000 idrætsfolk demonstrerede på Rådhuspladsen for en ny lov, som gav sporten del i overskuddet fra væddemål.
Året efter blev Danske Spil grundlagt – og siden har vi hvert år sendt hele vores overskud tilbage til fællesskabet.
I 2024 betød det hele 1,8 milliarder til idræt, kultur og foreningsliv i Danmark - og 3,28 milliarder i samlet samfundsbidrag.
Hvert år spiller mere end 1,9 millioner danskere hos os – online eller hos en af vores 3.700 forhandlere.
Og vi er knap 500 medarbejdere, der hver dag arbejder med at balancere konkurrencedygtighed og ansvarlighed.
For vi er hele Danmarks spilleselskab – til glæde og til gavn