Site Reliability Engineer

Politi — Denmark · Posted ~2 hours ago

Senior Full-time

Skills

SRE DevOps Production operations Deployment automation CI/CD Automation

🔓 Log in to save this job, tailor your resume & track your apply process — 7 days free, no card needed.

Log in to add to target list

Summary ✨ AI‑Generated

Seeking an SRE to own reliability of critical systems, improve deployment workflows, and build processes that connect software development with operations.

Highlights

Role focused on improving reliability, operational maturity, and collaboration between development and operations teams.

Description

PET søger en Site Reliability Engineer (SRE) til at sikre drift og tilgængelighed af forretningskritiske systemer til efterretningsanalyse og til at bygge værktøjer og processer, der muliggør en tættere integration mellem udvikling og drift. Om jobbet I Sektionen for Analyseværktøjer i PET søger vi en Site Reliability Engineer (SRE), der skal tage ejerskab over drift og tilgængelighed af forretningskritiske systemer, der hver dag spiller en essentiel rolle i at tilgængeliggøre PET’s data for efterretningsanalytikere og efterforskere. Rollen er i dag primært driftsorienteret, men den kommer med en større ambition: at integrere ”dev” og ”ops” og i grad give udviklere ejerskab over det, de kører i produktion. Din opgave er både at holde lyset tændt nu og at bygge det deployment-tooling, de guardrails og de arbejdsgange, gør processen fra commit til produktionssætning så nem som muligt. Samtidig vil du i løbet af din ansættelse bidrage med din tekniske ekspertise i dialoger med leverandører om teknisk implementering af nye systemer og platforme. Hvis du kan lide tanken om at forvandle manuelt arbejde til “paved roads”, som andre kan køre på, så er den her rolle bygget til dig. Dine Primære Arbejdsopgaver Vil Være Tilgængelighed og stabil drift. Du er den, der primært har ansvaret for at holde applikationerne sunde, tilgængelige og sikre i produktion. De dækker over frontend, backend-processering, databaser og integrationer. Deployment-tooling og “the paved road”. Et centralt mål for din succes er, at udviklere i stigende grad selv kan deploye og drive deres egne ændringer med tryghed, fordi du har bygget det tooling (fx CI/CD pipelines, rollback, observability) og de guardrails, der gør det muligt. Incident response og on-call. Du indgår i on-call-vagten ved incidents. Når noget går i stykker, udfører du root cause-analyse, skriver målrettede bug fixes i applikationskoden og genopretter stabil drift i samarbejde med incident manager. Kubernetes-migrering. Du bliver ansvarlig for migrering til kubernetes i samarbejde med Platform Engineering-teamet, der vedligeholder clusteret. Arbejde på tværs af platform-grænser. Fordi clusteret drives af et andet team, handler en del af jobbet om at navigere i grænsefladen mellem vores applikationer og deres platform. Det vil fx sige triagere om et problem skal løses af os eller Platform-teamet, kommunikere præcist på tværs af den linje og være en god samarbejdspartner for Platform-teamet. Hvem vi leder efter Et stærkt fundament og lyst til at lære. Et stærkt fundament inden for Linux operativsystemer og shells, containere, netværk og distribuerede systemer betyder mere for os end en lang liste af specifikke værktøjer. Kubernetes-erfaring er ikke et krav, men et plus. Erfaring med observability og incident response. Solidt fundament i metrics, logs og tracing; reel on-call- og incident response-erfaring; og du er vant til at omsætte incidents til varige forbedringer Erfaring med CI/CD og sikker levering. Praktisk erfaring med at bygge deployment-pipelines og sikre release-arbejdsgange, rollbacks, progressive delivery og den automatisering, der gør deployments udramatiske. Her forestiller vi os også, at du har praktisk erfaring med scripting i fx Python eller Go. Bevidsthed om sikkerhed. Secrets management, adgangsstyring og sikre deployment-praksisser er en integreret del af dit arbejde. Evne til at fikse bugs i applikationskode. Erfaring med mindst ét programmeringssprog (Python, JavaScript, Java) og evnen til at fejlfinde og skrive målrettede bugfixes. Nice to have: Du er i stand til og har lyst til at skrive software, ikke bare scripts. Det er et plus hvis du har lysten og evnerne til lejlighedsvist – fx ved akutte operative behov – at bidrage til udviklingsopgaver. Det kan fx være at gøre vores systemer i stand til at modtage og udstille en ny type data. Vi forventer ikke, at du har erfaring med det hele. Vi hjælper dig med at lære det, du ikke allerede kan. Til gengæld forventer vi, at du trives med at tage ansvar, synes det er sjovt at være tæt på udvikling og omsætte det idérige til det driftsstabile. Det er vigtigt at du kommer med en vilje til at videreudvikle dig, og har mod på at angribe komplekse opgaver, som kræver at du tilegner dig viden på et nyt teknisk felt. Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag Det kræver IT -profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få. Om dig Du automatiserer dig ud af toil. Du vil hellere bygge værktøjet, der fjerner en hel kategori af manuelt arbejde, end være den uundværlige person, der gør det i hånden. Du er en samarbejdspartner og en formidler. Du får energi af at løfte hele teamets driftskompetence, fordi det langsigtede mål er delt ejerskab over driften. Du håndterer fejl uden at placere skyld. Incidents er læringsmuligheder og input til mere robuste systemer. Ikke anledninger til at placere skyld. Du er pragmatisk om tilgængelighed. Du forstår tilgængelighed og sikkerhed som et engineering-tradeoff og du kan ræsonnere om, hvor investeringer betaler sig bedst. Du samarbejder godt. Vi har mange samarbejdspartnere. Du kan navigere i snitfladerne mellem din egen rolle, tech leads i og uden for sektionen, samt kommercielle leverandører. Ansættelsesforhold Ansættelsesstart pr. 1.december 2026. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 40. Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job. Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmelig, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver. Yderligere information Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’. Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post. Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.