DevOps Engineers til Gældssystemer

Ufst — Denmark · Posted ~21 hours ago

🔓 Log in to save this job, tailor your resume & track your apply process — 7 days free, no card needed.

Log in to add to target list

Description

Har du erfaring med drift og automatisering? Brænder du for løbende forbedring, optimering og læring? Så er det dig, vi har brug for til en spændende stilling med store udviklingsmuligheder. Fagligt stærkt pipeline-team med stort ansvar Som DevOps Engineer hos os kommer du til at arbejde i et dynamisk og professionelt platforms- og pipeline-team, bestående af fire dygtige medarbejdere. Teamet er det kritiske bindeled mellem vores full stack fagapplikationsteams og infrastrukturdriften, og din opgave bliver at bidrage til at sikre, at værktøjer og CI/CD-pipelines fungerer og løbende bliver optimeret, så udviklerne bliver produktive, og vejen fra kode til produktion bliver strømlinet. Arbejdet er varieret, og du vil konstant blive præsenteret for nye udfordringer, som du kan se frem til at finde kreative løsninger på i tæt dialog med dine kollegaer i teamet og med udviklere, testere, arkitekter, QA-specialister og infrastrukturdriftsspecialister. Dine arbejdsopgaver kan bl.a. bestå i at: Etablere, vedligeholde og løbende forbedre CI/CD-flows.Implementere, vedligeholde og supportere de enabler -værktøjer, der bruges af udviklere og testere, fx værktøjer til statisk kodeanalyse og til applikationsperformance-monitorering.Bidrage til optimering af loghåndtering.Vedligeholde og yde teknisk support ift. miljøer. Nysgerrig med god teknisk forståelse Vi forestiller os, at du har en teknisk profil og fx er uddannet datalog, ingeniør, datamatiker eller har en anden relevant videregående uddannelse eller på anden vis har opnået din faglige viden via praktisk erfaring. Du har allerede erfaring med DevOps eller du er i starten af din karriere med kendskab til generelle DevOps-metoder og -teknologier. Måske kommer du fra en driftsorganisation, måske er du udvikler og har lyst til at udvikle og drive en pipeline. Som person er du løsningsorienteret, nysgerrig og proaktiv. Du arbejder struktureret og selvstændigt og tager ansvar for dit fagområde. Du synes at kommandolinjen er et spændende sted at arbejde, samt har let ved syntakts og en appetit på kodning og logs. Vi ser gerne, at du: Har erfaring med DevOps og ved, at det ikke kun handler om værktøjer og teknologier, men også om processer og kultur.Interesserer dig for nye teknologier og infrastruktur og har et skarpt blik for forbedringspotentialer og automatiserede måder at angribe tekniske problemer på.Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.Kendskab til værktøjer og teknologier som Jira, Confluence, Java, Oracle Database og SQL, Oracle WebLogic, Kubernetes, Rancher, Docker, Jenkins, Git, SonarQube, Linux Bash, netværk og ELK vil være en fordel, men er ikke et krav. Hvorfor skal du vælge os? Du bliver en del af kontoret Gæld Arkitektur og Platform i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor der er rig mulighed for udvikling og vekslende opgaver i et attraktivt arbejdsmiljø. En af dine nye kolleger, DevOps Engineer Simon, fortæller om rollen som DevOps Engineer: ”Som DevOps Engineer i vores platforms- og pipeline-team vil du bidrage til at skabe en velfungerende platform for udviklerne og til at sætte retningen for implementering, ibrugtagning og optimering af den tekniske platform på et område, der skaber meget stor værdi for Danmark.” Dynamisk arbejdsmiljø og god work-life-balance Arbejdet i kontoret Gæld Arkietektur og Platform er karakteriseret af en høj faglighed, en åben dialog og stor respekt for hinanden. Du får en leder, der tror på tillidsbaseret ledelse, uddelegering af ansvar samt faglig og personlig udvikling. Kontoret er placeret på Frederiksberg og arbejder sammen med den øvrige it- og dataorganisation på inddrivelsesområdet tæt sammen med Gældsstyrelsen om at sikre optimal it- og dataunderstøttelse af styrelsens arbejde. Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i, hvordan Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fungerer. Der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen, og du har mulighed for at gøre en positiv forskel for samfundet. Kontakt og ansættelsesvilkår Søg stillingen ved at sende din ansøgning med CV samt eventuelle eksamenspapirer og udtalelser via linket ”Søg stillingen”. Fristen for at søge stillingen er senest den 23. august 2026. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enten teamlead, Andreas Agerskov på Andreas.Agerskov@UFST.DK tlf. 72 37 11 33. Eller souschef Hasan Sutcu på Hasan.Sutcu@ufst.dk tlf. 72 37 06 30 eller kontorchef på Nicolai Zachariassen Nicolai.Zachariassen@ufst.dk tlf. 72 37 42 32. Der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt cases og test. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest samt referencer. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller efter aftale. Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station. Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ’Vi sikrer velfungerende it-løsninger, så den samlede Skatteforvaltning kan løse sin opgave’ Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er en tværfaglig styrelse og har til opgave at udvikle, drifte og vedligeholde nye og eksisterende it-systemer i Skatteforvaltningen, så de er stabile, sikre og omkostningseffektive. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatte- og Vækstministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har. Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor. Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk . Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.